Værd at vide

Her kan du få svar på de mest almindelige spørgmål om hvordan du bestiller og om produkterne.

Listen udvikles løbende og kan du ikke finde dit svar her, er du meget velkommen til at kontakte os.

  • Hvad er proteinlinjen?

    ”Proteinlinjen” er en graf, der kortlægger i hvor høj grad forskellige typer af proteiner kan anvendes som energikilde. Denne grad kaldes også for biologisk værdi. Laks har en meget høj biologisk værdi på ca. 93%. Det betyder at 93% af laksen kan anvendes til forbrænding og frigive energi, som kroppen kan bruge. Resultatet er en mindre mængde afføring end ved proteinkilder som f.eks. hvede og oksekød.

    Forholdet mellem den biologiske værdi og aminosyresammensætningen samt proteinindholdet i diverse proteinkilder
  • Hvornår får jeg mine varer?

    Der går normalt 1-3 hverdage fra vi har modtaget din bestilling, til vi leverer hos dig. Nogle gange kan der gå længere, men så sørger vi for at give dig besked.

  • Hvordan bestiller jeg?

    I topmenuen vælger du først om du vil se på produkter til hunde eller katte. Produkter til hunde er inddelt i fuldfoder og Lakseolie & Godbidder.

     

    Når du er inde i menuen om hhv. fuldfoder til hunde, Lakseolie & Godbidder til hunden eller produkter til katte kan du læse om vores forskellige produkter og bestille ved samme lejlighed. Husk altid at vælge hvilken størrelse du vil bestille inden du trykker ”Tilføj til kurv”.

     

    Når du er færdig med at handle eller hvis du vil se, hvad du har lagt i kurven, kan du åbne din indkøbskurv, som er placeret øverst i højre hjørne. Når kurven er åben, kan du også rette i din bestilling, hvis du har valgt forkert størrelse. Du kan også slette en vare eller fortsætte med at handle.

     

    Første gang du handler hos os, skal du indtaste dine kontaktoplysninger, så vi ved hvor vi skal sende varerne hen. Næste gang du handler fra samme computer, tablet eller mobiltelefon, vil vi huske din adresse og du skal ikke indtaste den igen.

    Når du udfylder dine kontaktoplysninger, har du også mulighed for at skrive, hvor vi kan stille varen i tilfælde af, at du ikke er hjemme. Vær så præcis i din beskrivelse heraf som overhovedet muligt. Du kan f.eks. skrive: ”Under havebord i baghave”.

     

    Du kan betale dine varer med en bank- eller mobiloverførsel, ved faktura (hvis du er registeret som kreditkunde hos os) eller betale med det samme med betalingskort. Betaler du med kort, åbner der sig et vindue fra det betalingsmodul, der hedder epay, som er et sikkert betalingssted.

     

    Når du har afsluttet din bestilling føres du tilbage til et vindue med din ordrebekræftelse, som du kan printe. Du vil også modtage din ordrebekræftelse på email. Har du betalt med kort, vil du også modtage en kvittering herfor i din email.

     

  • Hvad koster fragten?

    Fragt har en fast pris på DKK 65,-. Bestiller du for mere end DKK 500,- er fragten gratis.

     

     

     

  • Hvad hvis min hund/kat ikke kan li' foderet?

    Det er meget sjældent, at vi hører om kæledyr, der ikke kan lide vores foder, men det sker. Forsøg evt. at blande vores foder gradvist med det foder, du plejede at fodre med henover 5 dage. Hvis dette ikke virker, så kontakt os på tlf.: 75 25 17 77 i hverdage mellem 8.00 og 16.00.

     

     

     

  • Hvad vil det sige at foderet er ekstruderet?

    Ekstrudering er en skånsom metode til at forarbejde råvarer, så de kan blandes til en færdigt produkt. Under ekstruderingen opvarmes alle foderets ingredienser under højt tryk til mere end 130 grader celsius, derved dræbes alle bakterier og kornprodukternes (for kæledyret ufordøjelige) stivelse reagerer med vand og omdannes til letfordøjelige kulhydrater. Kornprodukternes stivelse bliver således gjort tilgængelig for hunden, hvilket medfører større optagelighed og bedre udnyttelse af foderet.

     

     

     

  • Hvilket foder skal jeg vælge til min hund?

    Kronch serien består af 5 forskellige typer fuldfoder. Alle vores foder indeholder ca. 16% frisk laks.

     

    Det er altid en god start at prøve Basic, som dækker behovet for proteiner, vitaminer og mineraler for voksne hunde med normalt energiniveau. Er din hund lettere overvægtig eller måske lidt oppe i alderen kan man som alternativ til Basic også vælge Main, som har en lavere fedtprocent. Forskellen på Basic og Main er også, at der i Basic er anvendt ris som kulhydratkilde, hvor det er hvede i Main.

     

    Har man en tæve, der skal have hvalpe og/eller har man hvalpe skal man vælge Optimal Puppy, som er tilpasset tævens og hvalpenes noget større behov for bla. energi, calcium og phosphor.

     

    Til aktive hunde og arbejdshunde har vi udviklet Active, som har et højere fedt- og proteinindhold, så den aktive hund får tilført ekstra energi.

     

    Som alternativ til alle ovenstående har vi også Kronch Grain free, som er til de hunde, der ikke tåler kornprodukter.

     

    For neden kan du se en sammenligning af energiindhold samt indhold af vitaminer og mineraler i de 5 varianter.

     

    Har du brug for mere vejledning, vil vi altid gerne hjælpe. Ring til os på tlf.: 75 25 17 77 og spørg os til råds.

     

     

    Indhold af analytiske bestanddele, mineraler og vitaminer i Kronch Premium fuldfoder fra Henne Pet Food
  • Kan jeg fodre min killing med Kronch foder?

    Kronch Adult er udviklet til voksne, neutraliserede katte. Du kan starte med det, når din kat er udvokset (1/2-1 år, alt efter race) eller når den neutraliseres. Foderet forebygger imod urinvejssten, som den neutraliserede kat har en højere risiko for at udvikle.

  • Kan jeg få en prøve?

    Prøver fremsendes kun mod henvendelse pr. mail.

  • Hvorfor supplere med lakseolie?

    Kronch Lakseolie er en koldpresset lakseolie, som har et højt indhold af omega 3 og 6 fedtsyrer. Hunde og katte (og også mennesker for den sags skyld) kan ikke selv danne disse fedtsyrer, dvs. de skal tilføres gennem foderet. Omega 6 findes i de fleste typer hundefoder. Hvorimod man ofte ser en mangel på omega 3. Det er derfor nødvendigt at tilsætte mere omega 3 gennem kosten for at opnå det rette forhold imellem de to fedtsyrer.

     

    Fodrer du dit kæledyr med Kronch fuldfoder er behovet for både omega 3 og 6 fedtyrer dækket. Men der kan være situationer, hvor der er behov for at supplere. F.eks. i forbindelse med hudlidelser eller hvis dit kæledyr har ledproblemer. Lakseolie kan også anvendes i forbindelse med en længere sygdomsperiode, under drægtighed, diegivning og som supplement under hvalpens opvækst.

     

    Nogle dyr har også gavn af den ekstra mængde lakseolie på regelmæssig basis. Vær dog opmærksom på, at det er meget energiholdigt, så tilføjer du lakseolie til kosten dagligt, kan det være nødvendigt, at justere foderrationen.

     

     

  • Hvordan kan I bruge frisk laks, de fleste andre bruger fiskemel?

    Fordi vi får laksen frisk leveret fra vores nabo og gode samarbejdspartner, Nordlaks. Laksen anvendes i foderet indenfor 48 timer fra den er fanget.

     

  • Hvordan kan I lave tørre godbidder af 100% laks?

    Normalt ville man forvente, at der kræves et bindemiddel for at få fersk kød til at hænge sammen.

    Vores godbidder er lavet ved at laksen hakkes, laves til fars og bages/tørres. På den måde behøver man ikke andre ingredienser til at holde sammen på godbidden.

     

  • Er det ikke farligt at tilsætte ekstra lakseolie til kosten?

    Nej, de fleste hunde og katte får for meget omega-6 i forholdt til omega-3. Derfor skader det ikke at tilsætte ekstra olie til kosten. Man skal selvfølgelig have en grund til at gøre det. Hud/pels eller allergiproblemer er de hyppigste årsager til at tilføre ekstra olie til hundens/kattens kost.

     

  • Hvor længe går der før man ser en effekt at olien/foderet på hud/pels?

    Der går 6-8  uger før man ser en begyndende effekt. Fuld effekt ses efter 12 uger.

     

  • Kan jeres godbidder anvendes til allergi-hunde?

    Ja, med mindre hunden er allergisk over for lakseprotein (dette ses meget sjældent).

     

Handelsbetingelser

Sitemap

Copyright 2013 All rights reserved

Bankoverførsel til Nordea

Regnr.: 2186

Kontonr.: 7800152009

Henne Pet Foods logo til brandet Kronch

 

Henne Pet Food A/S

Gartnervænget 32

DK 6855 Outrup

 

+45 7525 1777

 

CVR: 7352 0819